Den 21. december er det 10 år siden det store energiskifte fandt sted. Energiskiftet i december 2012 varslede overgangen fra Fiskenes Tidsalder til Vandbærerens Tidsalder og ikke mindst en ny tidsalder funderet i de feminine energier. Siden dette skifte har lysindstrømningen til Moder Jord og alle levende skabninger været intens. Så intens, at det indimellem har føltes som et stormvejr, der bare tog til i styrke og hvirvlede alt op.
Der hvor lyset trænger ind, er i vores hjertechakra. I den nye tidsalder skal vores hjertechakra rumme endnu større mængder af lys. For det er fra hjertet vi skal møde os selv og verden og det er med kærlighedens briller på, at vi skal se os selv og hinanden. Når vi er der, kan vi møde alle levende skabninger med omsorg og empati.
Vise kvinder og mænd har gennem årtusinder skrevet og sagt, at alt i den ydre verden er en refleksion af den indre. Alt som er uden for os er en projektion af vores sind. Ønsker vi at verden skal se bedre ud, så skal omrokeringen og oprydningen først finde sted på de indre planer. Herefter vil vi i det ydre se konsekvensen af vores handlinger og ændrede overbevisninger.
Da alle levende væsner i disse år, gennemgår en enorm udrensning for at vi kan tilpasse os den nye energiindstrømning, vil gamle blokeringer, traumer, stivnede tilstande og hæmmende overbevisninger komme op til overfladen. Måske som uforklarlige fysiske symptomer. Andre gange vil oplevelser og mønstre kigge frem igen, også selvom vi troede vi havde bearbejdet disse ting.
Natten er mørkest lige ved daggry og nogen gange må vi blive i natten og dykke ned i selvransagelse og processer for at lyset til sidst kan trænge igennem og klarheden komme til os. Øget lysindstrømning og vejen til større bevidsthed er ikke altid en dans på roser. Det kan ofte være en både ensom og smertefuld proces at gå den vej sjælen har vedtaget inden vi inkarnerede. I løbet af året bad jeg ofte om en pause. Jeg blev både forpustet, træt og følte mig indimellem temmelig ramponeret. En pause fra vores sjæls udvikling kan vi altid bede om, hvis vi synes at Universet er lige lovlig gavmild med at få bragt os i vatter med både kærligheden og vores sjælskontrakt. Set i bagspejlet vil jeg ikke have undværet årets dybder, for jeg håber og tror på, at jeg på sjælsplan lærte noget, udviklede mig og forhåbentlig blev lidt klogere.
Midt i al mit udviklingsarbejde, var naturen igen mit åndehul og fristed. I den har jeg en ven, som jeg altid kan besøge og hvis energier er rolige og nærende. Mange gange i løbet af ugen smed jeg strømper og sko og vandrede barfodet rundt i græsset, mens jeg nød godt af Moder Jords helsende energifelt. Undervejs lavede jeg Reiki-healingens afslappende og dybe Gassho-meditation. Kastede mig ud i diverse Reiki-åndedrætsteknikker for at styrke min vejrtrækning og skabe mere grounding. Og når jeg var færdig med det, vandrede jeg videre, og jo mere jeg vandrede, jo mere taknemmelig, rolig og tilstede blev jeg. 'Tab for alt ikke lysten til at gå', skrev Kierkegaard engang. Ja lige præcis. For det som sker, når vi går er, at endorfinerne danser rundt i kroppen og vi bliver glade. Og glæde skaber mere glæde og hæver vores vibration, og styrker os til de processer og oplevelser vi møder i livet, som måske ikke altid er så behagelige.
I dag er årets korteste dag. Lyset er på vej og lige om lidt er det 2023. Jeg glæder mig. Året vil byde på nye skønne Reiki-moduler, givende Reiki-behandlinger, horoskoptydninger, vandringer, retræteophold og meget andet. Inden da en stor tak. TAK til alle jer, der i årets løb gik med mig på vejen. For givende, støttende, glædelige, sjove, udfordrende, lærerige timer. Jeg er dybt taknemmelig for hvert et møde. Må det højeste lys være med jer i alle stunder. Husk at grine, danse og gå ture. Bed om pauser ind imellem, brug naturen og vær i ro. Jeg ønsker jer alle en glædelig jul og et fantastisk berigende 2023.
