Logo
Logo

På vej mod en ny tid

Igennem flere år har jeg i bl.a. nyhedsbreve og foredrag skrevet og fortalt om den opstigningsrejse i frekvens og vibration alle levende skabninger er på i disse år og gør det nu igen, da min oplevelse er at flere og flere mærker forandringer. ur.

Vi er alle på en rejse ind i at tilpasse os en meget lettere vibration, der svarer til den nye tidsalder vi er i (Vandbærerens tidsalder). Jordens vibrationsfrekvens, puls eller hjerteslag hedder 'Schumann resonansen'. I mange år lå frekvensen på 7,8 Hz. Nu er Moder Jord ved at skifte frekvens og i den fase, indtil frekvensen igen ligger stabilt, kan vi opleve det, som bliver kaldt opstigningssymptomer.

Mange føler en øget træthed og anderledes søvn. F.eks. det at vågne midt om natten kl. 2 og ikke kunne sove før langt senere. At stå ud af sengen og føle sig så træt, at det er nødvendigt at lægge sig til at sove igen.

Mange taler om vejrtrækningsproblemer, øget vægtstigning, ekstrem sensitivitet, gråd uden der præcis er en grund til det, hjertebanken, hovedpine, forvirring, følelsen af at skulle noget andet, men ikke vide hvad, at tiden går ekstrem hurtig m.m.

Man skal selvfølgelig altid søge læge, når der opstår sygdom, men meget af det, jeg har beskrevet ovenfor kan skyldes 'opstigningssymptomer'. Vi er simpelthen ved at rense ud helt ned på celleplan og skifte til en anden frekvens, hvor vores væren og bevidsthed tager afsæt i hjertet. Vi er på vej mod en anden måde at leve og være på, en meget kærligere, fredeligere og roligere verden.

Sådan en rejse kan være meget forvirrende for 'hvad er det som foregår?' og 'hvorfor har jeg det, som jeg har det?'.

I meditationer får jeg gang på gang vist at der er styr på processen. Vi kan ikke nå derhen, hvor vi er forudbestemt til at skulle hen, medmindre vi smider gammel last overbord, dvs. bliver renset godt og grundigt igennem, ligesom en hund, der ryster sig når den kommet op af vandet. Vi går ikke vejen alene. Universet er med al sin kraft, kærlighed og styrke med os...som altid.

Hvad kan du gøre for at mindske opstigningssymptomerne?

Se forslag her.

Derudover:

Accepter at energierne er heftige og der er brug for mere hvile

Sørg for rigelig afslapning, ro og alenetid for at lade op

Gå ud i naturen, nyd farverne, roen og duftene

luk mobilen og tag på opdagelse i naturen -Inviter en god ven med og brug tid på at være fuldt nærværende og lyttende, der ligger guld gemt i både stilheden og samtalen

Lær at meditere for at blive mere afslappet og rolig

Spis sundt og drik godt med vand

Grin og gerne sammen med andre - det hæver din vibration

Gå med bare tæer i græsset. Når fødderne forbinder sig med Moder Jord overfører jorden frie elektroner til vores krop. Det er rensende, nærende og healende

Skriv taknemmelighedsdagbog - det du fokuserer på vokser

Vær opmærksom på at lytte til positive og konstruktive medier

Tag en Reiki-uddannelse og lær at meditere for at opnå mere ro, rense dig for negative energier, heale dig selv og andre og meget mere. Se her

Du kan også deltage i Livssalonen. Se mere her

(2020)

Tine Elisabeth Larsen

Jeg er bl.a. uddannet Cand. theol, Reiki-healer og Reiki-lærer. Ligeledes uddannet Tankefeltterapeut, EFT-practioner (tapping), astrolog/spirituel astrolog og underviser i krystalhealing, den åndelige verden m.m.

Igennem mange år har jeg arbejdet med klienter, kursister og elever. Jeg underviser, afholder foredrag, laver online-forløb, laver husrensninger, arbejder som medium og spirituel vejleder m.m.