I 1997 tog jeg til Indien for at lave research til min første bog om den danske missionær Anne Marie Petersen. Hun var personlig ven af Mahatma Gandhi, der i 1921 satte grundstenen til bygningen af kostskolen Seva Mandir. Denne skole stod Anne Marie Petersen i spidsen for frem til sin død i 1951.
Mit ophold på denne skole blev en stor oplevelse, og jeg havde ikke forestillet mig, at mit første besøg i Indien senere skulle afstedkomme en forening til gavn for børn og kvinder. Efter opholdet rejste jeg rundt i landet, og det blev en rejse ind i en hel anden verden. Indien rummer alt. Lige fra enorm gæstfrihed, skønhed og glæde til det modsatte. Ethvert øjeblik var under konstant forandring af alle de indtryk, jeg som rejsende blev udsat for.
I mit danske liv havde jeg fået mange muligheder, og jeg havde aldrig oplevet, at jeg var mindre værd, fordi jeg var pige/kvinde. I Indien oplevede jeg, at det bestemt ikke var ligegyldigt hvilket køn man havde. Det var en fordel at være født som dreng. Når en dreng kom til verden, var der fest i gaden, mens en nyfødt pige ofte blev forbigået af larmende tavshed. Det gjorde et meget stort indtryk på mig at opleve denne forskelsbehandling, og den dag i dag er det svært at forstå, at en pige ikke er lige så meget værd som en dreng. Læs hele artiklen.
