Eris blev ikke inviteret med festen, men hun vil alligevel altid møde op. For det er hendes opgave at afdække, hvad der ikke er sandt og hvor det er, vi som individer såvel som samfund er fedtet ind i løgne og bedrag. Hun vil skabe opmærksomhed, der hvor der ikke er sandhed og klarhed.
Hun vil til enhver tid kaste sit guldæble ind lige præcis der, hvor det gør allermest ondt. For lige der midt i såret, midt i mørket kan hun skabe mest ravage og få os til at vågne. Vågne op til at være den JEG ER!
Det er forståeligt, at vi ikke er så begejstrede for at invitere Eris med til festen - for det kræver en hel del at skulle se sig selv i øjnene og erkende, at sådan er jeg. Men da vi alle er på rejse i at åbne vores hjerter endnu mere og være sande, har vi brug for at træde ud af falske forestillinger om, hvem vi er og åbne op for sandheden om os selv. For at højne vores bevidsthed må vi integrere vores skygger og være ærlige. Det er ikke en nem vej, men en nødvendighed. Og det er det Eris, gudinden for afsløring og sandhed nu kalder os frem til at favne. Den vi i virkeligheden er, helt inderst inde.
Måske har vi igennem tilværelsen skabt falske fortællinger omkring hvem vi er, fordi vi var og er så bange for at være anderledes, forkerte og ikke at passe ind. Anderledes og forkert i forhold til familien vi kommer fra, samfundet vi er en del af, arbejdspladsen, vennerne, foreningerne vi er med i. Vi vil bare så gerne være inkluderet i noget og passe ind.
Men hvis det vi viser udadtil, slet ikke harmonerer med den vi er indadtil, så opfordrer Eris os til at erstatte det falske billede med det sande, fordi det at være ærlig og stå ved os selv, til syvende og sidst gavner os mest.
For at blive klogere på os selv kan vi i den proces stille os selv nogle spørgsmål:
Hvorfor skabte jeg denne fortælling om mig selv?
Hvor valgte jeg ikke at sige sandheden?
Hvad er det for en smerte, jeg har dybt inde og som nu vil op til overfladen?
Hvad er det, jeg er så bange for at vise?
