Af Tine Elisabeth Larsen
I oktober/november er der travlhed mange steder i Indien. Små lamper af ler bliver fremstillet og malet. Lamperne skal bruges til den store lysfest diwali, der finder sted i oktober/november alt efter månes konstellation.
Diwali er hinduernes største højtid og bliver fejret over hele Indien. Små lamper bliver tændt overalt på gader og stræder og i huse. Festen har flere betydninger, alt efter hvem man taler med, men overordnet set illustrerer lysfesten, hvordan det gode i ethvert menneske altid vinder over det onde. Ved festen bliver gudinden Lakshmi fejret. Det gør man bl.a. ved at gøre rent i sit hus, fordi det hedder sig, at Lakshmi sætter meget pris på renlighed og altid besøger det hus der er mest rent. Man iklæder sig nyt tøj, smykker husene med lamper, så Lakshmi kan finde vej, og som ved mange andre hindufester går man rundt med fakler og skyder fyrværkeri af. Festens karakter af nytårsfest viser sig også ved, at man afslutter gamle regnskaber og mener, at nye investeringer med held kan foretages netop nu. Det er også et rigtig godt tidspunkt at blive gift på, fordi gudinden Lakshmi og guden Vishnu ifølge myterne indgik deres ægteskab på denne tid. Festen varer 4 dage og på den 3. dag fejrer man Lakshmi, som får ekstra opmærksomhed ved bønner i hjemmene og i templerne. I Bengalen er festen en hyldest til gudinden Kali og samtidig bliver festen også fejret for at mindes guden Rama, der efter 14 års eksil, som det er beskrevet i det store værk Ramayana, vendte hjem til Ayodhya. Folket i Ayodhya bød ham velkommen ved at sætte ild til en masse væger kaldet avali, som de satte ned i lamper (deepa), deraf navnet deepavali, som de siger i Tamil Nadu eller forkortet diwali. I min bog Gandhis ven kan du læse meget mere om den store lysfest. Her et lille uddrag skrevet af L. Bakthan:
”Dipavali er en indisk Fest, der fejres vidt og bredt af Millioner af Hinduer over hele Indien paa Nymaanedagen i Oktober Maaned. For Forretningsfolk og Handelsfolk betyder denne Dag, Begyndelsen til et nyt Aar, de paabegynder nye Regnskabsbøger, og de ærer disse nye Bøger sammen med deres Guddom, før de foretager den første Indførelse i dem, i Haab om, at deres Forretning i det nye Aar vil bringe dem Lykke og gode Kaar.
Dipavali betyder: Rækker af Lys; paa den Dag illumineres mange Hinduhuse om Aftenen ved Hjælp af Rækker af Lamper, som her kaldes Akal. Disse Akal er hjemmelavede, af brændt Ler, og de har Form som en flad lille Skaal, der indeholder Planteolie, med en Væge lavet af et Stykke snoet Tøj.
I en mørk Nymaanenat frembyder disse Rækker af Lys, set i Afstand, et Syn af sjælden Skønhed. Det er kun i nogle Dele af Landet og mest i Landsbyerne, at Dipavali-Dagen fejres paa denne Maade ved at tænde Lamper. Hindukvinderne bruger ogsaa denne Lejlighed til at udfolde deres kunstneriske Evner ved at smykke deres Gaarde og Verandaer med forskellige smukke Tegninger, som bærer Præg af en saadan lethed og Fornemhed, at det vilde forbløffe selv en Matematiker. Disse Tegninger, kendt under Navnet Kolam, er de unge Kvinders Kæphest. De lærer dem i Hjemmene af deres Mødre; de bruger hverken Maling eller Pensel, hverken Passer eller Maalestok, men dog følger de lige Linier og Kurvene geometriske Love. Det Materiale, de bruger, er..."
Læs mere om den store Diwalifest i min bog Gandhis ven og hør mere om indiske fester og hinduismen i mine foredrag. |
|