Logo
Logo

Online kursus:

Husker du hvem du er?

Forstå budskaberne i bogen Et Kursus i Mirakler og få redskaber til at forstå dig selv.

Husker du hvem du er?

Bogen 'Et Kursus i Mirakler' har i mange år været en fast bestanddel i min tilværelse. Hver dag læser jeg i den, som en del af min spirituelle praksis. Ordene giver mig håb, mod og livsglæde og når jeg tager lærdommen ind og gør den til en del af mit liv går alting meget nemmere.'

Et Kursus i Mirakler' handler kort fortalt om at gå fra at leve i frygt til at leve i kærlighed. Det kan ofte være et 24 timers job, der kræver at vi træffer nogle bevidste valg om, hvad det er for nogle tanker vi ønsker at have og hvad det er for en verden vi ønsker at se.

Det er en bog som giver rigtig meget stof til eftertanke og giver en forståelse af, hvad det er for en verden vi er havnet i, hvorfor tilgivelse er så vigtig og forstå, at vi aldrig går vejen alene, men har en hjælper, der er med os hele tiden.

Jeg har i flere år afholdt fysiske- og onlinekurser i at forstå og arbejde med principperne i bogen, simpelthen fordi jeg elsker bogen og gerne vil udbrede kendskabet til dets tanker og principper.

Det er bestemt ikke sidste gang

Jeg har deltaget i kurset hos Tine - og det har været en utroligt givende og lærerig rejse ind i selvindsigt, livskvalitet, livsanskuelse og levestrategier.

Af hjertet tak for et spændende forløb.

Det er bestemt ikke sidste gang, jeg har deltaget i denne kursusrække. ❤️

Lis

Perfection is achieved not when there is nothing more to add.

Ved kurset gennemgår jeg bl.a.:

Hvad er tankeformerne i Et Kursus i Mirakler?

Hvem er Gud?

Hvad er adskillelsen for noget?

Hvorfor skal du altid tilgive dig selv og ikke andre og hvad sker der når du ikke tilgiver?

Hvad er egoet, hvordan arbejder det og hvordan får du det til at være stille

Hvad er skyld og hvordan slipper du for den følelse?

Hvorfor er det afgørende at arbejde med skyggesider?

Hvad er mirakler? Og er det noget for dig?

Hvad er forskellen på at manifestere og lave en vision?

Hvad er Helligånden?

Hvad er Dommedag?

Hvad er det Hellige øjeblik?

Hvorfor er den verden du ser, altid et resultat af din indre verden?

Hvad betyder korsfæstelse og opstandelse? Og er det relevant for dig?

Hvad er din opgave?

Hvad er sand bøn?

Udviklingsrejse

Udover at blive introduceret til bogen, får du også indblik i forskellige gnostiske og religiøse tekster og værker, der yderligere er med til at forklare hvad denne verden er. Det giver samtidig en forståelse af, at der gennem historien er andre, der har talt om de begreber, som Jesus nævner i Et Kursus i Mirakler.

Kurset, der strækker sig over 6 gange, er en mulig personlig udviklingsrejse, hvor der bliver sat spot på dig og hvad det er du tænker og føler.

Hvad er det for overbevisninger du har med dig? Gavner de dig eller er tiden kommet til, at de skal erstattes med nogle mere konstruktive og opbyggelige?

  • Hvordan ser jeg verden?
  • Hvorfor møder jeg de samme type mennesker igen og igen?
  • Hvordan kan jeg slippe for frygt og vrede?
  • Hvordan kan jeg arbejde med skyggesider?
  • Hvordan slipper jeg kontrollen?
  • Hvordan kan jeg fylde mit liv med mere kærlighed?
  • Hvordan kan jeg overgive mig til 'den store vilje'?
  • Hvordan kan jeg være i en tilstand af fred og ro?
  • Hvordan kan jeg skabe en hverdag fyldt med mirakler?

Tusind tak for et dejligt kursus. Jeg føler mig bedre klædt på nu til at læse i bogen 🙏. Kurset gav mig både en større indsigt og forståelse for, hvordan vores tilværelse er skruet sammen, men også en bekræftelse på det jeg ved og tror på i forvejen. Det var yderst givende - tak 🙏

Malene

Det praktiske

  • Kurset er baseret på at du deltager på de planlagte datoer

  • Kurset foregår på zoom og bliver optaget, så du kan høre optagelsen senere

  • Der vil være lidt hjemmearbejde og gruppearbejde, alt sammen med det formål at give dig redskaber til, hvordan du kan leve fra hjertet og skabe en glædesfyldt hverdag.

NB! Det er ikke et must at du har læst bogen.

Det får du:

  • 6 spændende online-kursusaftener med oplæg
  • Tekster og øvelser
  • Guidede meditationer, som har til formål at understøtte din proces

Dato:

29. september

6. , 20., 27. oktober

3., og 10. november

Tidsrum: 19.00 - ca. 21.00

Pris: 2.400 kr. Depositum 1.200 kr.

Indbetal venligst beløbet til konto: Reg.nr. 7981. Konto 0001110836.

Når jeg har modtaget din tilmelding via udfyldt tilmeldingsformular, samt det fulde beløb eller depositum, er du tilmeldt kurset. Restbetaling er 14 dage før kursusstart.

Deltagerantal: Kurset bliver gennemført ved 4 deltagere

Afbud: Du kan afbestille frem til 5 dage før kursets afholdelse. Afbestiller du senere, opkræver jeg 50% af den samlede kursuspris.

Aflysning og ændringer af kurset​

Jeg forbeholder mig ret til at aflyse kurset, hvis der er for få tilmeldte. I tilfælde af, at jeg aflyser får du dit indbetalte beløb retur.

Læs min artikel om det at have en spirituel praksis

Nogle referencer

Jeg kan meget anbefale mig kurset

Jeg meldte mig til kurset ”Husker du, hvem du er” hos Tine Elisabeth Larsen, fordi jeg havde et ønske om at kunne holde mere fast i den, jeg er; uden at være bange for at blive udstødt af fællesskabet. Det har været et helt fantastisk kursus, som har bragt mig i en beroligende nærkontakt med mig selv. Kurset har haft den virkning på mig, at jeg har fundet en større ro i kroppen og i sindet. Jeg sover bedre, jeg bekymrer mig ikke så meget, jeg er fortrøstningsfuld og tænker, ”at det nok skal gå alt sammen”. Efter kurset har jeg oplevet, at jeg er langt mindre styrende og langt mere afventende, og har erfaret et langt større nærvær og en langt bedre tilstedeværelse i verden og sammen med mennesker. Jeg kan meget anbefale kurset ”Husker du, hvem du er’.

Hanne

Jeg føler mig meget beriget

Jeg har deltaget i Tines online-kursus over bogen: Et kursus i Mirakler. Det var et forløb på 6 gange, hvor vi var samlet i 2 timer ad gangen på zoom. Det var en meget givende oplevelse. - Hvem ønsker ikke at være tæt på Gud? - Hvem ønsker ikke at opføre sig lige som Jesus? Tine kom med oplæg, gav os opgaver og hjemmearbejde, der var relateret til disse to store spørgsmål. Vi skulle bl.a. se på vores skyggesider. - Uha! Det var ikke rart. Men når vi ser vores skygger i øjnene, kan vi blive mere bevidste om dem og øve os i at omfavne også disse sider af os selv og dermed blive mere rummelige. Jesus kunne rumme alle. Jeg har meget arbejde forude, - men det var så godt at blive vejledt af Tine i, hvordan man kommer videre på sin vej. Vi lærte også, hvordan man altid kan bede Helligånden om hjælp - ikke mindst, når det drejer sig om at tilgive en person, der har såret dig. Jeg føler mig meget beriget af at have været med på Tines kursus sammen med den dejlige gruppe, vi var samlet i hver torsdag. ​Ida

Alt er godt

Jeg har læst lidt i bogen Et Kursus i Mirakler og gik glad og fro i gang med Tines forløb. Jeg synes bogen er lidt svær men vil gerne arbejde med den, for den er interessant. Egentlig syntes jeg jo, at jeg var meget godt med og ville hygge mig gevaldigt undervejs med forløbet. Men det skulle lige sluges nogle kameler undervejs. Læs: gøres selverkendelser. Der er altid noget at kigge på, når rejsen går indad, har jeg efterhånden erfaret. Og også denne gang. Det er rigtig givtigt. Det er jo ikke sådan, at læsningen er slut. Tværtimod. Lærte også at Alt er Godt. Holdet var super, og jeg kan kun anbefale at følge et forløb om bogen Et Kursus i Mirakler hos Tine. Tines undervisning er virkelig god, og hun er både humoristisk, illustrativ, hjælpsom og indlevende. Der er megen viden og guldkorn i dette forløb og undervisning i Et kursus i Mirakler. Af hjertet tak❤️

Jette

Sikke det rykker

Jeg kan så varmt anbefale onlinekurset hos Tine i "Et Kursus i Mirakler". Tine har stor viden og indlevende kendskab til "Et kursus i Mirakler" og forklare på en pædagogisk og enkel måde den svære tekst, så det hele ender med at give mening. Jeg føler mig i trygge hænder under Tines kyndige vejledning. Kurset veksler mellem oplæg, øvelser og meditation. Der er plads til både svære samtaler og masser af grin sammen med de andre på holdet. Og skønt vi kun mødes online, opstår der en forbundethed og en tilstedeværelse i de to timer vi er på. Og sikke det rykker! Tine formår med stor omsorg at åbne op for livets store spørgsmål, der i den grad får sat gang i en erkendelses proces! Hvem er jeg? Hvorfor er den verden jeg ser et resultat af min egen indre verden? Hvorfor skal jeg kun tilgive mig selv?! Skyggesider... Listen er uendelig spændende! Der er nok at arbejde med, og man ender med at bliver helt afhængig af Tines rolige måde at forklare alle de store spørgsmåls sammenhæng! Jeg glæder mig til næste kursus og endnu mere erkendelse. 🙏 Det er så livsbekræftende. Af hjertet, tak! ❤️ Knus Anne

Husker du hvem du er?

Online kursus i at forstå budskaberne i bogen Et Kursus i Mirakler og få redskaber til at forstå dig selv.

Tine Elisabeth Larsen

Jeg er bl.a. uddannet Cand. theol, Reiki-healer og Reiki-lærer. Ligeledes uddannet Tankefeltterapeut, EFT-practioner (tapping), astrolog/spirituel astrolog og underviser i krystalhealing, den åndelige verden m.m.

Igennem mange år har jeg arbejdet med klienter, kursister og elever. Jeg underviser, afholder foredrag, laver online-forløb, laver husrensninger, arbejder som medium og spirituel vejleder m.m.

Vil du også gerne modtage mit nyhedsbrev?

Du tilmelder dig her