Med sin kraft opfordrer Pluto til hovedrengøring på de indre linjer. En sådan hovedrengøring kan sætte omfattende livsprocesser i gang. Altsammen med det formål at vi kan blive hele mennesker, og med det delfiske motto ’Menneske kend dig selv’, højne vores bevidsthed og træde styrket ud i fremtiden.
Måske du allerede i et stykke tid har mærket forandringens vinde blæse over dig. En længsel efter noget nyt. Som om en ny måde at være til i verden på, prikker til dig. Det som engang var rigtig og vigtigt for dig, føles ikke længere sandt og ærligt.
At give plads til noget nyt og overgive sig, kan være angstprovokerende. For hvad er jeg, når det gamle er væk og det nye viser sig? Hvad er jeg, uden det, jeg var engang? Indtil vi træffer valget og går med det nye, er Pluto vanskelig. Når vi har overgivet os, er det som om planeten er nemmere at være sammen med. Så er vi i flowet på vej mod noget bedre. Når vi har sluppet vores egen lille bitte vilje og overgivet os til den store vilje, er vi på ret kurs.
Pluto i Vandbæreren – et tilbageblik
Historisk har Pluto i Vandbæreren afstedkommet teknologiske, samfundsmæssige og kirkelige forandringer. Et tilbageblik kan give en indikation af, hvordan Plutos kraft og energi i Vandbæreren igennem tiderne har udmøntet sig. I 1500-tallet kommer Martin Luther som svar på et stigende krav om reform af kirken og sætter gang i ønsket om forandring. Hans teologiske opgør med den katolske kirke, blev hurtigt til en voksende og fremadstormende folkelig bevægelse.
Hen imod 1520-erne valgte mange kirkefolk, lægfolk og bønder at tage den nye protestantiske tro til sig. På forholdsvis kort tid, ændrede det kirkelige landskab sig mange steder i Tyskland og i Norden og reformationen var en kendsgerning i Danmark i 1536.
Danmark gik fra at være et katolsk land til evangelisk luthersk. På sammen tid opstod der andre kirkelige reformbevægelser i Europa, som blandt andet ledte frem til etablering af den anglikanske kirke i England.
249 år senere lægger Pluto sig igen i Vandbæreren og planeten Uranus bliver opdaget. I Frankrig ulmer oprøret og slagordene: ’frihed, lighed og broderskab’, lyder i gaderne. I 1789 stormer folket Bastilien i Paris og den franske revolution bryder ud.
Året inden bliver stavnsbåndet, der siden 1733 har holdt drenge og mænd fra at kunne forlade deres stavn (gods) ophævet og de bliver frie til at rejse hvorhen de vil. År tidligere bliver den amerikanske uafhængighedserklæring udfærdiget og kolonierne der opnår frihed fra Storbritannien.
Mange af disse historiske begivenheder, der førte til massive forandringer, begynder med en ulmende utilfredshed, der opstår i dybet og langsomt bliver til et folkeligt krav om nytænkning, retfærdighed og frihed. Der bliver sat spot på samfundet og institutioner, og magthavers vilje kontra befolkningens vilje, med ønsket om mere ligeværdige samfund.