I morgen har vi en fuldmåne i Stenbukken. Det kan opfordre til pause, lytte ind ad, refleksion. Måske vil du opdage noget nyt, finde en ny vej, nye værdier – ja en helt ny sandhed. Måske en dyb ro, der åbner op for noget større.

Det der med at standse op og lytte ind ad, er jo en rigtig god idé. Det er at have en spirituel praksis.

En spirituel praksis er at have pauser i løbet af dagen. Pauser fra en måske fyldt hverdag.

Vi kan bruge pauser til mange ting. Vi kan f.eks. bruge pauserne til bøn.

I Et Kursus i Mirakler handler bøn om taknemmelighed, kærlighed og glæde. At lade sig fylde op med disse højtvibrerende følelser, så hele vores krop og aura bare beamer af taknemmelighed, glæde og kærlighed.

Bøn i Et Kursus i Mirakler handler ikke om at bede om noget, at bede om noget, som vi tror vi mangler.

Egoet vil altid fortælle, at vi mangler noget. Det er et smart setup af Egoet. For det gør, at vi altid er i bevægelse, hen imod ikke at mangle. Og det gør, at vi aldrig er helt tilfredse, for der mangler ligesom noget.

Ja vi kan blive temmelig forpustet af alt det Egoet bilder os ind, vi ikke har.

Ifølge Egoet er vi ikke perfekte og fuldkomne. Derfor er vi altid på jagt efter at blive fuldkommen og perfekt. Ja efter noget, der kan give os den følelse.

Ofte render vi efter noget uden for os selv, men det er en endeløs kamp. Vi vil aldrig komme i mål.

Hvis vi tror vi gør, vil Egoet bare finde på noget nyt vi mangler.

Får Egoet bildt os ind, at vi mangler, vil vi skabe mangeltilstand på det fysiske plan.

Og det er vigtigt at forstå. At mangle, skaber mere mangel. At være utilfreds, skaber mere utilfredshed.

For Gud er vi perfekte og fuldkomne. Vi kan ikke mangle noget for Gud er hel. Og da vi er skabt i Guds billede, er vi også hele. Fuldstændig perfekte.

Bøn handler om at lægge alt det bort, vi tror vi mangler. Og i stedet være i en modtagende og taknemmelig position.

Bøn er at træde til side, at give slip, en stille kærlig tid, hvor vi lytter og forbinder os med noget større.

Bøn er et tilbud; at opgive os selv for at være eet med kærligheden. Opgive alle de forestillinger vi har om at mangle noget.

Og når vi sidder der, sker transformationen. Det er det, som Jesus i tillægget til Et Kursus i Mirakler kalder for bønnens stige. Jo længere vi sidder jo mere kommer vi i samklang med Gud og jo mere mindskes vores behov for, hvad det nu måtte være, egoet har bildt os ind, at vi mangler.

Det er ingen bøn om noget, for jeg mangler ikke noget. Det som bønnen ender ud i, er en tak og hyldest til Gud. En erkendelse af at være eet med Gud.

Jeg synes godt, at vi kan sammenligne Sand bøn i Et Kursus i Mirakler med Dr. Usuis Gassho-meditation, (læs om Gassho-meditation) for der er ikke noget mål med meditationen andet end et fredfyldt sind og en åbenhed overfor blot at være til stede.

Jo længere vi sidder i Gassho-meditation med hænderne samlet foran brystet, jo længere ned kommer vores hjernebølgefrekvens og vi bliver eet med universet. Og det er ligesom med sand bøn i Et Kursus i Mirakler. Vi går ikke ind i bønnen for at bede om noget. Vi er bare i en taknemmelig, glædelig og kærlig følelse.

Når vi så træder ud af rummet med Gud, og det er det, som er så interessant og fantastisk, så er vi blevet tanket op med: Kærlighed, glæde, taknemmelighed, optimisme, overskud. Vi trækker vejret dybt og stille. Vi er blevet rolige igen. I vatter med kærligheden. Vi er blevet fyldt op – vi husker hvem vi er. Og når vi er i disse højtvibrerende følelser, tiltrækker vi: Kærlighed, glæde, taknemmelighed, optimisme. Ja verden ser lys og mild ud.

Når vi er i den tilstand, er det også meget nemmere for Helligånden at inspirere os til det næste skridt. Det første skridt er altid det sværeste. Men har vi taget det, føles det næste meget nemmere. Og det eneste Helligånden ønsker, er at bringe os hjem til Gud - hjem til Kærligheden. Og det er dybeste set også det eneste ønske vi alle har her i livet. For det er der, vi kommer fra, og et eller andet sted i os, har vi en erindring om det sted. Og er vi i rummet med Gud, bliver denne erindring vækket.

Det er en god idé at bringe sig selv i ro og koble på linjen til kærligheden. Ellers kan vi fare vild og verden synes brutal og ubarmhjertig. Og egoet vil altid fortælle os, at der er noget vi mangler, så vi må hellere gøre noget for at mindske denne mangel.

Når jeg farer vild, standser jeg op og går ind i rummet med Gud. Jeg siger højt: ’Tilbage til Kærligheden’. Det giver mig ro og håb ….og kærlighed.

© Tine E. Larsen, Livssalonen juli 2025